Et par blandede videoer :-)

Reklamer

Innovation og Entreprenørskab workshop 11.-12. marts 2013

Zambia, beliggende i det sydlige Afrika, er ét af verdens fattigste lande. Omkring 64 % af den samlede befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og den andel stiger til 80 %, hvis man ser på landdistrikterne alene, hvilket betyder, at de fleste ikke har en tilstrækkelig indkomst til at kunne dække helt basale behov. Herudover er den forventede levealder helt nede på 37,5 år hjulpet godt på vej af HIV/AIDS, som 14,3 % af befolkningen lever med. I en mindre by, Nyimba, i den østlige provins, kæmper man med netop denne fattigdom. Især de unge har det svært her med en ungdomsarbejdsløshedsprocent på over 80. Faktisk er den nok i virkeligheden en del højere. I den private sektor er der meget få arbejdspladser, og uddannelse er således styret mod ansættelse i det offentlige. Opstart af egen forretning anses som noget, folk uden uddannelse giver sig i kast med. Forretninger som typisk startes er derfor saloner, små kiosker, cykelsmede osv.

Disse unge mangler kapital til at komme igang, men endnu vigtigere idéer, opbakning og viden om, hvordan de kommer igang. Derfor valgte jeg at koordinere en workshop for unge i distriktet, som havde mod på at give sig i kast med entreprenørskab.

Workshoppen strakte sig over to dage og blev holdt ved Taitana Lodge i flotte omgivelser. Der var morgenmad (æg, pølse, brød, te m.m.), frokost (kylling og nshima), tea-break (drinks og kage) og vand til rådighed begge dage. Workshoppens indhold tog udgangspunkt i Young Enterprises innovationscamps og var med hyppigt brug af videoer, da jeg var den eneste taler.

Temaet første dag var innovation og mere specifikt idégenerering. Med udgangspunkt i et oplæg omkring kreativitet og hvordan hjernen fungerer, blev deltagerne introduceret for innovationsteknikker og gennemgik herefter nogle øvelser i at skabe de rigtige rammer for kreativ tænkning. Inden den kreative process forbundet med idégenering kunne finde sted, lyttede deltagerne til et oplæg omkring social entreprenørskab. Den kreative process indledte med den første fase: identificering af behov. Her blev deltagerne på forskellig vis inspireret og fik brainstormet. Deltagerne fandt enormt mange problemer og behov. Disse skulle nu sorteres, og hver deltager skulle til sidst sætte fokus på ét af behovene. Herefter kom deltagerne igennem næste fase. Her skulle der brainstormes på løsninger i form af forretningsidéer inspireret af forskellige aktiviteter. Hernæst skulle deltagerne systematisere, kategorisere, videreudvikle og evaluere de mange idéer, inden vi til sidst samlede de bedste idéer. Energien blev holdt oppe med et par energizers ind i mellem. Vi evaluerede kort, og herefter var en lang dag slut.

Temaet anden dag var entreprenørskab og mere specifikt videreførelse af idé – opstart af virksomhed. Vi indledte dagen med en personlighedstest, hvor deltagerne, som ønskede at være i en gruppe, skulle basere grupperne ud fra resultaterne. Dette var ikke endelige grupper, men grupper som de skulle arbejde med i løbet af dagen. Tanken var, at deltagerne skulle i gruppe med andre, der var forskellige fra dem selv, således at der opstod en synergieffekt. Vi lavede forskellige aktiviteter for at løsne op, da de efter køn og kendskab til hinanden var meget opdelt. Hver gruppe og hver enkelt skulle herefter blive enige om en forretningsidé, som de ønskede at beskæftige sig med. Inden undervisningen gik i gang blev pjecer med workshoppens indhold uddelt til alle, så deltagerne ikke behøvede at tage noter, og så de kunne genopfriske det hjemme. Første punkt på dagsordenen var en gennemgang af den bureaukratiske process forbundet med at starte en forretning i Zambia. Hernæst blev deltagerne undervist i, hvordan man kan præsentere en idé. Her arbejdede de løbende med den teori, som de blev præsenteret for. Deltagerne skulle først med udgangspunkt i et par modeller reflektere over idégrundlaget og hernæst arbejde med udvalgte aspekter i en forretningsplan.

Vi tog senere fat i den mundtlige præsentation, pitching, hvor deltagerne med udgangspunkt i en gennemgang af, hvad der er vigtigt i en pitch, skulle ud på gulvet og øve sig. Inden deltagerne herefter skulle forberede sig på deres præsentation overfor Indo Zambia Bank, fik de en kort gennemgang af fundamentale principper forbundet med at drive en mindre forretning. En repræsentant fra IZB ankom, og alle idéer blev præsenteret og fik feedback. Slutteligt fik alle tildelt et certifikat, som de kan bruge til at søge lån, søge job, søge optagelse på uddannelse eller lign. Der blev evalueret, og alle deltagere havde haft det sjovt og ikke mindst tilkendegav, at de havde lært en masse. De blev sendt afsted med nogle opmuntrende ord, og workshoppen var således slut. De stod imidlertid ikke alene, da de gik ud af døren, idet organisationen Zambians in Need Network (ZiNN), som workshoppen blev afholdt i samarbejde med, vil følge dem. Herudover vil de videreudvikle konceptet.

Idéerne, som blev genereret, og som der blev arbejdet med, var overraskende gode. Her er en kort præsentation af blot et par af de mange gode idéer:

  • ICT Library: Et bibliotek med computere og adgang til internettet målrettet unge, hvor brugerne betaler et månedligt gebyr for ubegrænset brug. Her vil desuden være mulighed for, at unge kan samles, og rådgivning til opstart af forretning vil hermed også være til stede. I Nyimba er der intet bibliotek og ingen netcafé. Unge har herudover svært ved at organisere sig i forbindelse med opstart af forretninger og mangler ofte kompetencerne til at gøre det. Her startes således en kilde til viden og de unge samles. Konceptet kan f.eks. udbygges med en lille biograf, hvor der kan vises dokumentarfilm for skoler eller underholdningsfilm generelt.
  • Produktion af kyllinger og æg: Produktion af kyllinger er i forvejen en lukrativ forretning, men en gruppe ønsker at kombinere det med produktion af æg. I Nyimba bliver æg kun produceret på husholdningsniveau, og selv dem, der producerer på husholdningsniveau, har behov for at købe æg i byen. De æg, man køber i byen, er importeret fra hovedstaden Lusaka og er derfor en smule dyre. Efterspørgslen er høj, og udbuddet er lavt. Gruppen ønsker at købe små kyllinger med henblik på produktion af æg, og når de ikke længere producerer æg, sælger de dem. Da det generelle udbud af mad er lavt i Nyimba, bidrager gruppen også positivt til en udryddelse af sult.
  • Fotografering, billed- og videoredigering:  Èn af deltagerne ønsker at starte en forretning, hvor borgerne i Nyimba distriktet kan hyre vedkommende til eksempelvis at dokumentere events (f.eks. bryllupper) i form af billede og video, som vedkommende efterfølgende redigerer. Dette kan kombineres med design af logoer, produktion af reklamefilm m.v. Der er ingen, som laver noget lignende i Nyimba, og det er noget, som mange NGO’er, virksomheder og private efterspørger.

Der var flere rigtig gode idéer – mange landbrugsrelaterede, som jeg havde svært ved at vurdere, men repræsentanten fra IZB var generelt begejstret.

Zambias regering har i budgettet for 2013 lagt KR19,3 mio., som svarer til 21,2 mio. kr., til side til unge entreprenører. Herudover har UN en youth fund. Deltagerne er først og fremmest opfordret til at søge om disse penge. Supplerende kørte jeg en mindre indsamling, hvor der nu er samlet 2500 kr.

http://www.youtube.com/watch?v=W4m8S1Knv_U

Disse penge distribueres d. 28. marts til de bedste idéer. Et krav er, at de er i grupper, så pengene ikke misbruges. Udover disse pengepuljer, forventes det, at deltagerne skaber et forhold til den lokale bank og optager et lån.

Jeg har også lavet en indsamling til afholdelse af workshoppen og har selv doneret en del. Til afholdelse af workshoppen blev brugt 6.500 kr. – til mad og drikkelse, leje af lokaler, manualer, certifikater, notesbøger, post-its m.v.

Jeg vil gerne takke følgende for støtte og samarbejde:

  • Zambians in Need Network (ZiNN), som hjalp med at koordinere afholdelse og planlægning af workshoppen og blandt andet sørgede for at rekruttere oplagte deltagere
  • Indo Zambia Bank (IZB), som sendte en repræsentant til at lytte til idéerne og give feedback – og ikke mindst er villig til at gå på kompromis med de høje krav til lån
  • Nyimba District Administration, som hjalp med at arrangere workshoppen og blandt andet kom og åbnede workshoppen med en tale
  • Ministry of Community Development, som støttede op om projektet ved at sende en repræsentant til at åbne workshoppen med en tale
  • World Vision, som lånte os en projektor
  • Young Enterprise, som inspirerede til konceptet og sendte præsentationsmateriale
  • Alle der har doneret penge til projektet

Billeder fra workshoppen:

 

 

Innovation og entreprenørskab workshop i Zambia
Konferencelokalet, Taitana Lodge

DSC_4925

District AIDS Coordinating Advisor, District Administrative Officer og repræsentant fra Ministry of Community Development
District AIDS Coordinating Advisor, District Administrative Officer og repræsentant fra Ministry of Community Development
Deltagere
Deltagere
Deltagere
Deltagere
Deltagere
Deltagere
Deltagere
Deltagere
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Gruppearbejde i forbindelse med idégenerering
Individuelt arbejde i forbindelse med idégenerering
Individuelt arbejde i forbindelse med idégenerering
Individuelt arbejde i forbindelse med idégenerering
Individuelt arbejde i forbindelse med idégenerering
Individuelt arbejde i forbindelse med idégenerering
Individuelt arbejde i forbindelse med idégenerering
Samling af resultater
Samling af resultater
Introduktion dag to
Introduktion dag to
Deltagere
Deltagere
Øvelse i at pitche en idé
Øvelse i at pitche en idé
En deltager øver sig i at pitche sin idé
En deltager øver sig i at pitche sin idé
Repræsentant fra Indo Zambia Bank
Repræsentant fra Indo Zambia Bank
Deltager præsenterer sin idé for Indo Zambia Bank
Deltager præsenterer sin idé for Indo Zambia Bank
Certifikater uddeles
Certifikater uddeles
Certifikater uddeles
Certifikater uddeles
Gruppebillede med certifikater og repræsentant fra IZB
Gruppebillede med certifikater og repræsentant fra IZB
Eksempel på certifikat
Eksempel på certifikat

Præsentationsmateriale kan downloades her

Ministerbesøg, World AIDS Day, 4. klasses fair og fodboldturnering

Der har været lidt blandet begivenheder, som kan klemmes sammen til et indlæg.

Først og fremmest World AIDS Day, som blev brugt på en skole i en landsby et stykke ude af Nyimba. Her var der en større ceremoni med masser af taler, sketches, dans og musik. Forud for denne dag havde der været en ceremoni i kirken for at skyde det igang. Denne indsats blev nemlig planlagt gennem kirken, hvorfor man, istedet for at lære folk at bruge kondom, prædikede afholdenhed og omskæring. Ja, af en eller anden grund skulle omskæring reducere risikoen for HIV-smitte. Det ses, at børn helt ned til 12 år bliver gravide, så det er ret obvious, at afholdenhed nok ikke er det mest optimale budskab at sende. Men det er et meget kristent land, så sådan er det. Interessante og sjove samtaler man kan få med Mr. Maponda på dette område 🙂

DSC_2757 DSC_2602 DSC_2537 World AIDS Day march DSC_2448

Landbrugsministeren kom på besøg, da et træplantningsprogram skulle skydes igang. Meget formel ceremoni, hvor jeg var inviteret til at tage billeder og video. Masser af formelle personer. Selv “the royal highness”, Chief Ndake, ærede med visit. Ja, jeg synes, de går lidt over gevind, når de tiltaler en chief for et mindre distrikt på den måde – nå ja, og går på knæ, når der skal hilses. Jeg har bevidst undgået at hilse på ham af denne grund. Men vildt fedt initiativ. Det var en noget tam følelse, man stod med, når der blev holdt tale om, hvad der skal gøres for at imødekomme den globale opvarmning, når Afrika udleder en meget lille procentdel af den samlede CO2 udledning. Træer blev der dog plantet.

Tree planting day5 Tree planting day3 Tree planting day2 Tree planting day1 Tree planting day4

4. klasses fair har jeg desværre ingen billeder af. Der blev konkurreret i blandt andet læsning og diktat med fire fjerde klasses repræsentanter fra fem skoler. Walter Hiebert School fik en flot fjerdeplads 🙂 Og mand, hvor var de gode, nogen af de bedste børn. Fodboldturneringen har jeg til gengæld masser af billeder af. Men først en forklaring. Vores nabo, ven og kollega døde af hepatitis omkring jul. Han havde ligget syg længe og kom med al sandsynlighed for sent på det store hospital i Lusaka. Vi var over at besøge ham juledag med en gave (en fodbold til hans hold, som han underviste), men det var desværre det sidste, vi så til ham. Han havde en masse planer om en fodboldturnering, og derfor valgte vi at få det stablet på benene. Det krævede lidt af en indsats fra mig, skal det lige siges. Græsset på fodboldbanen var efter regnen blevet godt en halv meter højt, og når græsset skal klippes, bruges der en “slasher”, som man svinger fra side til side (og tager et lille bundt græs af gangen. Det tog en krig, og jeg knoklede i nok 10 timer på 3 dage blot for at kunne konstatere, at det ikke kunne nåes. Da eleverne så mødte om mandagen, blev de alle sat til at slashe græsset – og vupti, så var det væk. Nøj… Men onsdag kunne der afholdes fodboldturnering. Overordnet en succes. De små børn blev dog småkede af det, da de indså, at det kun var vinderne af turneringen, der fik kiks. Ooooog så er der billeder.

Fodboldturnering6 Fodboldturnering5 Fodboldturnering4 Fodboldturnering3 Fodboldturnering2 Fodboldturnering1

Alene i Zambia

D. 19. januar sagde familien og jeg farvel til de tre piger, og en helt anderledes oplevelse ventede. Selvom det har været hyggeligt at dele Nyimba med Oliva, Mie og Isabella, har det været og er stadig fantastisk at være her alene. Børnene snakker meget mere engelsk – også til hinanden, når jeg er i nærheden. Desuden begyndte jeg på dette tidspunkt at undervise på skolen. …

Her er lidt billeder fra dagen inden den tårevædede afsked. Jeg ser ikke frem til dagen, hvor det er min tur… De smiler iøvrigt ikke rigtig på billeder generelt hernede, jeg ved ikke hvorfor.

Mrs. Maponda
Mrs. Maponda
Blessed
Blessed
Fra venstre: Enala, Olivia, Abigail, Norah, Blessed, Anastacia
Fra venstre: Enala, Olivia, Abigail, Norah, Blessed, Anastacia
Fra venstre: Prince, Olivia, Walter
Fra venstre: Prince, Olivia, Walter
Moster Eunis (aner ikke, hvordan det staves) og de to kusiner, Miriam og Sara
Moster Eunis (aner ikke, hvordan det staves) og de to kusiner, Miriam og Sara

Nytår på Zanzibar

Det var en kamp at komme dertil med maaaange timer i bus. Ja faktisk burde det tælles i dage i stedet. 5-6 dage i bus, tror jeg, hvis der tælles hjemturen med? Hvad, der ventede, var dog den hvideste sandstrand, det klareste vand og det lækreste vejr. Med masser af restaurantbesøg, øl om aftenen og lange morgener var det noget af et afbræk fra livet i Nyimba. Nytår blev fejret til strandfest, hvilket jeg ikke husker så meget af, men sjovt var det. 🙂 Desuden var vi ude at snorkle. Ja, den kunne nok flettes bedre ind. Nå ja, og når der var lavvandet, så var der lavvandet. Så skulle man altså gå flere kilometer ud til vandet – gennem hundredvis af søpindsvin. Som regel kom vandet først tilbage ved 15-16-tiden. Ret mærkværdigt.

Her får I lidt billeder.

Dar Es Salaam2 Dar Es Salaam1 Zanzibar8 Zanzibar7 Zanzibar6 Zanzibar5 Zanzibar4 Zanzibar1 Zanzibar2 Zanzibar3

Juleaften – ja sådan kan det også fejres

Istedet for juletræ, gaver, and og flæskesteg, stod d. 24. december på dans til langt ud på natten. Her var mange fra landsbyen samlet, og ikke alle gik i seng. D. 25. december var dog den egentlige fest. Her havde vores værtsfamilie arrangeret telt, musik, palmer, bænke og mad, og endnu engang var landsbyen samlet til – jeps – dans. 🙂 Fra middag til sent om aftenen stod programmet på dans, sketch, tale og mad. Sjovt var det, da der blev sat en kageceremoni igang, hvor der skulle danses omkring en lillebitte lagkage, inden den blev skåret i, imens 400 afrikanerne måtte se til. Mindre sjovt var det, da vi, efter jeg havde holdt tale, blev beordret at danse lidt fristil for alle til Zambiansk musik. Pigerne ville synge og lave fakter til “På loften sidder nissen”, men jeg nægtede, og vi fik istedet et lynkursus i en Zambiansk dans, som vi efterfølgende opførte med børnene. Vi gav den gas, og alle var glade.

Som altid, her er lidt billeder. Et par søde børn får I også med på vejen i denne omgang.

Christmas17 Christmas16 Christmas11 Christmas12 Christmas13 Christmas14 Christmas15 Christmas10 Christmas9 Christmas8 Christmas7 Christmas6 Christmas5 Christmas4 Christmas3 Christmas2

Charmetrolden, Blessed

Den lille terrorist, som gang på gang roder mit værelse til, Blessed, fortjener et indlæg og en billedserie for sig selv. Han er to år gammel, kan endnu ikke snakke, og man finder ham ofte ligge ude i sandet om aftenen og kigge op på stjernerne. Han laver de sjoveste ansigtsudtryk og ser konstant forundret ud over, hvad fanden der foregår. Han er vildt betaget af biler og cykler – ja, alt med hjul.

Favoritmoment er, da han kom ind på værelset til mig på min madras med to boller, lagde sig og gav mig den ene.

Blessed5 Blessed4 Blessed3 Blessed2 Blessed1 DSC_3010

 

Se resten af familien Maponda her